Fredag den 25. august 2017
Jazzfestivalen åbnet med Børne Streetparade
Snake City Jazzfestivals Børne Streetparade gennem Slangerup. Igen i år gik børn fra vuggestuer, børnehaver og dagplejere fra festivalpladsen og op gennem byen til Rådhuspladsen med musik, dans, flag og balloner.
Ved ankomst til Rådhuspladsen var der officiel åbning ved Borgmester John Schmidt Andersen, som sluttede talen af med at tælle til tre og så fik børnene sendt alle ballonerne til vejrs.
Derefter var der underholdning for de små, trylleri ved Miguel El Zorro, som fik latteren frem. Og til slut var der is til alle børnene inden de skulle hjem igen.
Husk at der fredag er musik hele dagen rundt omkring i byen. Alt er med gratis adgang.
Om aftenen går det løs i festivalteltet fra klokken 17. Først med Hele Hule Hot, derefter Fazz and his Jazzcrusaders og klokken 21.30 går The Jive Aces på scenen. Entré kr.250,-
Se de mange billeder fra paraden: