Mandag den 20. august 2018
Lokal kreativ ildsjæl vil samle 40.000 ind til Kræftens Bekæmpelse og åbner sit atelier denne weekend
Den lokale ildsjæl, billedkunstner Christina Christiansen fra Slangerup, har gennem et år undervist gratis med kreative inspirations videoer på facebook med opfordring til at donere til hendes indsamling ”Støt de Kreative Bryster”.
Denne weekend (25.-26. august) holder hun åbnet Atelier, hvor hun viser sine helt nye abstrakte kunst ”Daring Greatly” frem og håber at engagere flere som indsamlere.
I weekenden kan du opleve historien bagom kunstnerlivet og hvorfor indsamlingen til Støt de Kreative Bryster er så vigtig for kunstneren. Et års intens indsats har bragt indsamling på kr. 22.900 kroner og den er nu den 3. største online indsamling for Støt Brysterne. ”Målet er 40.000 og det sker kun hvis jeg får flere til at hjælpe online” siger kunstneren.
Billedkunstneren fortæller – ”Da indsamlingen stod stille på kr. 9.000 var jeg bare ved at give op. Jeg tænkt hvad nytter det? Men så kom det jeg har lært på malerejsen mig til gode. Når jeg maler giver jeg ikke op, jeg er villig til at fejle gang på gang og rejse mig igen. De abstrakte malerier jeg viser frem i weekenden (25.-26. august), har jeg arbejdet på siden starten af januar, det har krævet så ufattelig mange forsøg, og jeg kalder malerierne Daring Greatly af samme årsag”.
Den dialog jeg kunne ønske, at få bagom kunsten er på to baner… Hvad skal der til for at du evt. engagerer dig som indsamler for Kræftens Bekæmpelse? Og hvad skal der til for du personligt går efter det du drømmer om?”. I disse tider med sociale medier, hvor man helst skal ligne en succes ved første forsøg – hvordan kaster vi os så ud i de store og svære ting som er helt ude af comfortzone? Og hvor vores første forsøg meget sandsynligt ligner fiasko?
Billedkunstneren er mest kendt for hendes skæve huse og danserinder, dem elsker hun fortsat at lave, og dem kan du opleve på udstillingen, sammen med alt det nye. Har du lyst til selv at prøve kræfter med det kreative? så får du som gæst 5 onlinevideoer med hjem at øve dig på. Du får også mulighed for at gøre en kæmpe forskel som indsamler.
Arrangementet er gratis og en del af Kunst i Midten ruten, så snup en veninde med eller tag familien under armen og få en skøn oplevelse med kunst. Alle der tilmelder sig via mail hos Galleri CC, kommer på en VIP gæsteliste og får kr. 50 at shoppe kunst eller online kurser for. Christina forklarer ”Fordi jeg ønsker alle skal have et minde med hjem – er der små kunstværker og kurser, så alle uanset pengepung kan være med”.
FAKTA:
Åbne Atelierdøre i Galleri CC
Tid: Lørdag og søndag den 25-26 august kl. 10-17 (Kom i det tidsrum der passer dig)
Sted: Håndværkervangen 21, 3550 Slangerup
Tilmelding: www.gallericc.dk
Tag videre på Kunst i Midten ruten mød andre spændende kunsterne http://kunstimidten.dk/
Indsamling: Støt de Kreative Bryster
www.KreativAkrylmaling.dk/bryster har links til over 20 videoer til fordel for indsamlingen til Støt de Kreative Bryster
Den 3. største online indsamling hos Støt Brysterne.
Indsamlingen foregår ved Christina laver online videoer – og dem der gratis ser dem opfordres til at donere et beløb.
Indsamlere der hjælper med at sprede budskabet søges og kan komme denne weekend hos Christina 25.-26. august.
Christina Christiansen
Passioneret kreativ formidler og billedkunstner
Fuldtidskunstner og kreativ underviser siden 2010
Tidligere leder i erhvervslivet.
Mor til Mikkel (11 år) og Mathilde (13 år)
Gift med bankmanden Jesper
Indehaver af KreativAkrylmaling og Galleri CC